Overblik over puljer i 2019

Som borger, forening eller virksomhed i Halsnæs Kommune kan du søge penge til projekter fra fem forskellige puljer. Her får du et overblik over puljer og muligheder.

Har du eller I et projekt i tankerne, så læs de enkelte puljers formål og kriterier og se, hvor projektet kan passe på beskrivelsen. Hvis du har spørgsmål til din ansøgning, er der altid mulighed for vejledning ved at kontakte de administrativt ansvarlige for den relevante pulje.

Visionspulje - 200.000 kroner (OBS - puljen er uddelt i 2019)

Visionspuljen kan søges af borgere, foreninger, partnerskaber og erhvervsliv, der ønsker støtte til at videreudvikle eller igangsætte et projekt, der er med til at levendegøre Vision 2030 – Oplev det rå og autentiske Halsnæs – samt gøre Halsnæs til et endnu mere attraktivt sted at bo og leve. Ansøgningerne vurderes administrativt af Vækst og Udvikling, og drøftes og godkendes politisk i Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.

Ansøgningsfrist er den 2. april kl. 12.00

Læs mere om Vision 2030

Læs mere om visionspuljen og hvordan du ansøger

Halsnæs Kulturelt Samråds pulje - 301.000 kroner (OBS - puljen er uddelt i 2019)

Halsnæs Kulturelt Samråd er paraplyorganisation for foreninger i Halsnæs Kommune, hvis hovedformål er at udøve, arrangere og/eller formidle kulturelle aktiviteter. Halsnæs Kulturelt Samråd fordeler kommunale midler til lokale, kulturelle aktiviteter og arrangementer på baggrund af konkrete ansøgninger.

Puljen kan bevilge støtte til planlagte, kulturelle arrangementer og aktiviteter inden for kommunen, hvortil der er offentlig adgang, samt til særlige foreningsaktiviteter.

Læs mere om Halsnæs Kulturelt Samråds pulje

Ansøgninger sendes til Halsnæs Kulturelt Samråd via e-mail til halsnaeskultur@mail.dk og behandles løbende og månedsvis. 

Folkeoplysnings- og Udviklingspulje - 63.000 kroner (OBS - puljen er uddelt i 2019)

Halsnæs Kommune råder over en særlig Folkeoplysnings- og Udviklingspulje til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt til aktiviteter og udviklingsprojekter på kultur- og idrætsområdet generelt.

 

Formålet med Folkeoplysnings- og udviklingspuljen er at skabe økonomisk mulighed for at udvikle eller videreudvikle initiativer og udviklingsprojekter på kultur- og idrætsområdet, herunder aktiviteter i relation til det frivillige, folkeoplysende foreningsarbejde. Selvom det ikke er et krav, lægges der vægt på, at projekterne helt eller delvist retter sig mod befolkningsgrupper, som ikke tiltrækkes af eksisterende udbud af aktiviteter på kultur- og idrætsområdet.

Læs mere om Folkeoplysning- og Udviklingspulje

Ansøgninger sendes til mail@halsnaes.dk. Skriv ”ansøgning til Folkeoplysningssamråd v. Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv” i emnefelt. Ansøgninger behandles i Folkeoplysningssamrådet. Planlagte møder i Folkeoplysningssamrådet 2019, forud for hvilke, der kan søges er: 27. februar, 22. maj, 28. august og 27. november. Kontakt gerne Idræts- og Fritidskonsulenten i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen og send ansøgning i god tid, og senest 14 dage før næste møde i Folkeoplysningssamrådet.

Frivilligt socialt arbejde, § 18 pulje - 255.000 kroner (OBS - puljen er uddelt i 2019)

Halsnæs Kommune uddeler økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Midlerne tildeles hovedsageligt til lokale frivillige og sociale organisationer, lokale afdelinger af landsorganisationer samt andre frivillige initiativer. Der kan søges til aktiviteter, som har et socialt sigte. Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives via Servicelovens § 18.

Læs mere om pulje til frivilligt socialt arbejde

Ansøgning sendes til Tilde Larsen Olsen Tilol@halsnaes.dk. Ansøgningsfristerne ligger fast og er 1. marts og 15. august.

LAG gearingspulje - 226.000 kroner

I nogle tilfælde kan Halsnæs Kommune medfinansiere LAG-projekter. Det vil typisk være foreninger (også foreninger af virksomheder), der kan gøre brug af den kommunale medfinansiering. For at få kommunal medfinansiering (LAG-gearing) skal du søge om dette parallelt med din LAG-ansøgning.

Er du interesseret i at søge denne i forbindelse med en LAG-ansøgning, så kontakt leder af Kultur, Idræt, Demokrati & Erhverv, Søren Würtz på soewu@halsnaes.dk.

Du kan læse mere om LAG Halsnæs-Gribskov, frister og kriterier og søge via deres hjemmeside: www.lag-halsnaes-gribskov.dk

I bedømmelsen af ansøgninger om gearingsmidler fra Halsnæs Kommune lægger kommunen vægt på LAGs vurdering og projektets værdi for kommunen - og om ansøgningen passer til kommunens Vision 2030.

 

Sidst opdateret 17. oktober 2019
Få svar her