Gaslignende lugt er ikke farlig

1. maj 2019

Dele af Halsnæs vågnede onsdag op til lugt, der mindede om gas. Lugten er imidlertid ikke farlig.

Onsdag morgen kunne flere borgere rundt om i kommunen berette om en mystisk lugt, der ifølge nogle mindede om gas. Det fik flere til at kontakte myndighederne for at få en forklaring.

Frederiksborg Brand & Redning oplyser til Halsnæs Kommune, at brandvæsenet som følge af henvendelserne onsdag morgen har været ude at måle flere forskellige steder i kommunen. Målingerne har imidlertid ikke påvist nogen forekomst af gas. Ifølge Frederiksborg Brand & Redning er der således ingen fare på færde. Der er formentlig tale om naturlige, ufarlige årsager til lugten.