Borgerdrevne forslag

Her kan du oprette og støtte forslag, som du ønsker dine lokalpolitikere skal drøfte.

Som borger i Halsnæs Kommune har du mulighed for at oprette et forslag, som du ønsker dine lokalpolitikere skal drøfte. Det kan eksempelvis være et konkret ønske eller en problemstilling, du gerne vil have taget op.

For at sikre, at forslaget er relevant for andre end bare dig, skal det bakkes op af andre borgere. Det kræver 750 stemmer at få et forslag drøftet af byrådet.

Du skal være opmærksom på, at dit forslag skal have relevans i forhold til den type af opgaver, kommunen løser, ligesom forslag ikke kan drøftes, hvis byrådet tidligere har truffet beslutning om det.

Opret forslag

Du skal angive dit navn, din adresse, din e-mail sammen med en beskrivelse af dit forslag. Det vil kun være dit navn og forslag, der vil være synligt for andre. Link til at oprette forslag finder du herunder og nederst på denne side.

Opret dit forslag

Kommunen behandler alle fysisk og digitalt indkomne forslag, hvorefter de vil være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Ligger dit forslag ikke inden for rammerne for borgerdrevne forslag, vil det ikke blive lagt ud på hjemmesiden.

Stem på forslag

Er du enig i et forslag har du mulighed for at stemme på forslaget.  Det gør du ved at skrive dit navn, din adresse og din e-mail under det forslag, du gerne vil støtte. Dine kontaktoplysninger vil ikke være synlige for andre.

Se indkomne forslag

Hvem kan oprette og stemme på forslag

Du skal have stemmeret til kommunalvalg i Halsnæs for at kunne oprette og/eller støtte et forslag. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan oprette eller støtte et forslag, kan du kontakte Ledelsesbetjening og Kommunikation gennem kommunens hovednummer.

Der foretages regelmæssige tjek af navne og adresser for at sikre, at det kun er borgere med stemmeret i Halsnæs Kommune, der opretter og stemmer på forslag.

Fysiske underskrifter

Du har også mulighed for at indsamle fysiske underskrifter til dit forslag. De borgere i Halsnæs Kommune, der støtter forslaget skal angive navn, adresse og underskrift. Det skal være tydeligt, hvilket forslag borgerne støtter. De fysiske underskrifter skal afleveres til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk, att. Ledelsesbetjening og Kommunikation.

Opret dit forslag

Sidst opdateret 18. september 2018

Kontakt

Ledelsesbetjening og Kommunikation
Telefon 47 78 40 00
mail@halsnaes.dk