Halsnæs Kommunes billedkunstråd

Halsnæs Kommunes billedkunstråd skal styrke kunstens synlighed til gavn for borgere og besøgende i kommunen.

Halsnæs Kommunes har en rig tradition indenfor kunst og kultur med mange dygtige og dedikerede aktører på og omkring kunstscenen. Det skal det nyetablerede billedkunstråd være med til at styrke. 

Formålet med billedkunstrådet er at fremme og synliggøre kunsten i det offentlige rum og hermed kvalificere borgernes møde med kunsten og tillige medvirke til realisering af visioner og målsætninger i Halsnæs Kommunes kultur- og fritidspolitik.

Billedkunstrådets virke er primært indenfor billedkunst og arkitektur. Andre kunstarter kan også indgå, når dette omhandler kunstprojekter med kunstnere og/eller børn.

Billedkunstrådet har til opgave at:

  • Varetage Halsnæs Kommunes indkøb af kunst via de midler, som Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati årligt afsætter til formålet (Rosenquist-arven) samt fordele indkøbte kunstværker således at de bliver gjort offentligt tilgængelige for kommunens borgere og andre interesserede
  • Rådgive kommunen i forbindelse med øvrige kunstindkøb samt i forbindelse med kunstnerisk udsmykning af offentlige bygninger og anlæg generelt
  • Være optagelsesudvalg for de kunstnere og kunsthåndværkere, der søger om kunstnerværksted i Kunstnerhuset i henhold til de gældende retningslinjer for Kunstnerhuset
  • Understøtte projekter, herunder seminarer, udstillinger, workshops og lignende, der kan medvirke til at styrke det lokale kunstmiljø
  • Stå til rådighed for rådgivning af erhvervslivet i forbindelse med kunstnerisk udsmykning efter nærmere aftale herom.

Gældende vedtægter for Billedkunstrådet finder du her.

Sidst opdateret 26. oktober 2017

Kontakt

Katharina V. L. Nielsen
Kulturkonsulent
Telefon 3069 4823
kavan@halsnaes.dk

Lena Remond Petersen
Kulturkonsulent
Telefon 2153 6117
lekrp@halsnaes.dk 

 

 

Din guide til lokale oplevelser!

Link til Oplev Halsnaes