Renovering 2015

I perioden fra den 10. august til den 13. september 2015 gennemføres en en omfattende renovering af omklædningsfaciliteterne i Frederiksværk Svømmehal.

Der er tale om en særdeles tiltrængt renovering med følgende tiltag:

  • ny gulvbelægning
  • nye fliser på væggene i badeafsnittene
  • nye saunaer
  • nye skabe, som flyttes ud til væggene
  • nye brusearmaturer
  • ny belysning
  • diverse mailing af væggene
  • nye toiletter ligesom urinaler hos herrer udskiftes til toilet.
  • ny gulvbelægning i gangen mellem omklædning og svømmehal

Alt ialt vil omklædningsrummene efter renoveringen fremstå som helt nye og vi har fokuseret på løsninger, som er rengøringsvenlige ligesom vi har fokuseret på, at "åbne" rummene op og gøre dem mere lyse og venlige.

Omkring brusearmaturerne får vi nu endelig en løsning, hvor vi kan gøre op med evindelige forstoppelser, brusere, der mister tryk, p.g.a. tilstopning af en særlig følsom mekanik, ligesom den løsning, der er valgt, hvis uheldet er ude, indebærer reservedele, der er nemme at skaffe.

Udover ovennævnte, frisker vi forhallen op med lyse og venlige farver.

Al ialt er der afsat 1,4 mill. kr. til renoveringen og personalet i svømmehallen glæder sig meget til, at lukke dørene op de 14. september til nye og indbydende omklædningsfaciliteter.

  

 

Senest opdateret 20. juli 2015